Af Søren Storm Hansen
Birkholm ligger midt i det sydfynske øhav. Øen er blot 96 ha stor og ganske flad. Birkholms højeste punkt hæver sig således kun 1,8 meter over vandet. Øen er præget af de smukke gamle gårde, badestrandene og det fine vand med de gode fiskemuligheder.

Birkholm er en af de mindste beboede danske små-øer. Der er langt flere huse på Birkholm, end der er beboere. Mange huse, som idag er fritidshuse, ejes af folk fra alle dele af landet, som bruger megen tid på at vedligeholde dem.

En lille, trofast skare af beboere som er født og opvokset på øen, sørger desuden hengivent for at holde liv i de gamle traditioner på øen og har et vågent øje for, at alt er intakt sommer og vinter. Birkholm har siden kommunesammen-lægningerne i 1970 hørt under Marstal kommune, og det er også herfra, man skal stævne ud, hvis man vil til øen. For selvsejlere er der mulighed for at få en af de 40 pladser i lystbådehavnen, som blev indviet i 1992. Birkholm byder på begrænsede overnatningsfaciliteter, men der er muligheder for at leje det velfungerende forsamlingshus til selskaber, lejrskoler mv. Forsamlingshuset vedligeholdes idag ved beboernes fælles hjælp.

Som på mange andre småør er der på Birkholm en meget flot natur med gode livsbetingelser for fugle- og dyreliv. Specielt er Birkholm kendt for sine årlige fasan- og harejagter. Indtægter herfra går til vedligeholdelse af digerne. Det er derfor meget vigtigt, at vildtet har de bedste livsbetingelser.

Birkholm hørte indtil 1920 under Tranekær Gods. I årene fra 1920 indtil 1936 frikøbte beboerne sig, og de skulle nu selv tage ansvaret for øen. Greven på Tranekær havde – i modsætning til herrerne på andre øer – været en god herremand – dels for vedligeholdelse af øen, men også overfor beboerne, hvis det kneb, var han ikke bleg for at vente med sin tiende. Beboerne levede et frit liv og var ikke altid lige villige til at bøje sig for loven. De var muntre mennesker og fik deraf tilnavnet øhavets franskmænd.

Tilbage i 1872 blev Birkholm oversvømmet af en stormflod, som anrettede meget store skader. I 1876 brændte tillige 11 huse på øen, som dog alle blev genopført længere fra bymidten. Det fik stor betydning for Birkholms udvikling. Man vil derfor se, at der er udført meget store digearbejder på Birkholm. Af hensyn til digerne og vildtet, henstilles det til besøgende på øen at holde sig på veje og stier og være opmærksomme på, at hunde helst ses holdt i snor.

Derfor – kære besøgende – nyd Birkholms natur, men gør det med omtanke..!